Visitation og takster

Visitation

SEL § 107 (jf. BL § 32, stk. 1, nr. 6) Vi tilbyder midlertidige ophold med en udviklende og støttende indsats, der har fokus på at udvikle forældrekompetencerne og familiens trivsel og selvkørenhed med det overordnede mål at hjælpe familien tilbage til egen bolig.

Visitationen til tilbuddet vil foregå på Ellengårdens Familiehjem, hvor familiecenteret, familien og Ellengårdens Familiehjem sammen afklarer om vi er den rette hjælp til familien.

SEL § 110 Vi tilbyder også midlertidigt ophold og hjælp til at finde bolig og få den rette støtte til enlige kvinder i hjemløshed med eller uden børn.

Man kan henvende sig direkte ved at ringe til os og sammen afklarer vi i telefonen om vi er det rette tilbud og inviterer ind til en visitationssamtale for nærmere afklaring vedrørende muligt ophold med rette støtte.

I samarbejde med kommune tilbyder vi bostøtte i eget hjem når man er kommet i egen bolig med CTI/ICM-indsats efter SEL § 85a.

Lovgrundlag

Visitation sker typisk iht. SEL § 107 (jf. BL § 32, stk. 1, nr. 6). Herudover kan vi også tilbyde indskrivning efter SEL § 110, og vi tilbyder støtte i eget hjem i egen bolig med CTI/ICM-indsats efter SEL § 85a.