§110 - Housing First

Målgruppe

Enlige kvinder (med eller uden børn) der står i hjemløshed og i en udsat position i livet.

Fokus under opholdet er boligsøgning og afklaring af rette støtte (CTI/ICM) i den fremtidige bolig – med henblik på at opnår varig livsmestring i eget hjem.

Ophold

Under opholdet udarbejdes en opholdsplan der omhandler drømme og ønsker til bolig og andre emner der er vigtige at få fokus på, så du hurtigst muligt kan få et hjem og med rette støtte.

Der følges op på planen i de ugentlige samtaler med kontaktperson. På SEL § 110 omhandler målene bolig og egne ønsker og behov til at opnå livsmestring i eget hjem.

Fællesskabsfokus

Den rette støtte og tag over hovedet ikke er nok. En stor del af de beboerne, har brudte relationer og et spinkelt eller slet intet netværk. Vi tror på, at intet menneske kan være sin egen øde ø.

Det er i fællesskabet, at vi vokser som mennesker. Derfor arbejder vi intensivt med at skabe ’netværk, der kan bære’.

Hjemlighed

Vi gør en dyd ud af at skabe hjemlighed, der understøtter en tryg base med fællesskab og samvær hvor man kan komme sig i fred og ro.

Samtidig får man mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter, styrke sociale relationer og føle sig set og anerkendt i hverdagen.

Beboer-inddragelse

Vi arbejder med høj grad af beboerinddragelse både i vores faglige praksis og i forhold til ønsker til fælles aktiviteter i huset. Som en del af vores helhedsorienteret tilgang vægter vi det tætte samarbejde med relevante aktører højt.

Disse samarbejdspartnere kan være forskellige hjælpetilbud, fx familiecenter, jobcenter, uddannelsesinstitution, daginstitution, sundhedsvæsen, kriminalforsorg, psykiatri, misbrugscenter, krisecenter, foreningsliv m.v.

Kontakt

Har du spørgsmål eller ønsker du mere information? Vi er klar til at hjælpe – ring, skriv eller besøg os, så finder vi sammen den rette vej.