§107 (BL §32 nr.)
Intensiv støtte, undervisning og samtaler til familier i udsatte situationer
Familieanbringelse på Ellengårdens Familiehjem jf. Barnets Lov § 32 stk. 1 nr. 6
Formålet med en familieanbringelse på Ellengårdens Familiehjem er at sikre, at familier i udsatte positioner tilbydes døgnophold med en intensiv, håndholdt og målrettet indsats med henblik på at styrke forældrenes kompetencer til at skabe en tryg og udviklende hverdag for deres barn/børn. Det kan f.eks. være forældre, der står i en svær periode i livet og har brug for intensiv støtte til at varetage forældreopgaven, eller forældre der har brug for hjælp til at udvikle deres forældreskab.
Tilbuddet henvender sig til familier, hvor der er bekymring for barnets trivsel og udvikling, og hvor der er behov for en forebyggende indsats for at undgå mere indgribende foranstaltninger, som f.eks. et barns anbringelse uden for hjemmet.
Vores faglige fokus ved en familieanbringelse er at familien opnår:
- Forældrekompetencer til at drage omsorg for barnet
- Øget trivsel for barnet
- Sammenhængskraft i familien
- Livsmestring i eget hjem
- Udvikling og trivsel så mere indgribende indsatser undgås
Trygt miljø og faglig støtte til familier med særlige behov
Vi tror på, at relationel støtte, ro, struktur og et trygt miljø kan styrke forældre i at udvikle deres forældreskab og skabe mentaliserende samspil med deres barn/børn. Personalet på Ellengårdens Familiehjem består af erfarne og professionelle medarbejdere med de nødvendige kompetencer og uddannelser til at støtte både børn og voksne med særlige behov. Metodisk arbejder vi med familiens relationer, samspil og fortællinger med afsæt i en systemisk, mentaliserende og narrativ forståelsesramme.
Vi tror på, at alle familier har potentiale for udvikling. Derfor tager vi udgangspunkt i forældrenes ressourcer, styrker og udviklingspotentiale gennem en anerkendende og motiverende tilgang, hvor forandring understøttes via dialog. Vi benytter bl.a. ”Den Motiverende Samtale”(MI) som dialogredskab. Vi lægger vægt på samarbejde med fokus på en bæredygtig og respektfuld relation mellem forældre og personalet, så der opnås tillid i behandlingsarbejdet. Vi arbejder ud fra en transparent og tillidsbaseret tilgang, hvor familien løbende informeres om både forløbet og eventuelle bekymringer.
Vi balancerer støtte og krav ved at:
- Tro på familiens evner
- Være tydelige omkring vores vurderinger og eventuelle bekymringer
- Arbejde målrettet med progression
Helhedsorienteret familieindsats
Den konkrete indsats skræddersyes til en enkelte families behov. Vi tilbyder en indsats indeholdende:
Daglig pædagogisk støtte og guidning i hjemmet
Herunder observation af samspil, støtte til struktur i hverdagen, undervisning, brug af visuelle støttesystemer og andre hjælpemidler. Der ydes kompenserende støtte ved behov.
Ugentlig opholdsplan med tydelige delmål
Systematisk opfølgning med progression
Tæt samarbejde med myndigheder og aktører
Aktivering og afsøgning af netværk og ressourcer
Inklusion i fællesskabet i huset
Udslusningsplan og støtte via efterværn
Gradvis overgang til selvstændighed i eget hjem og mulighed for tilknytning af frivillig “Hjerteven” alt efter familiens geografiske placering.
Kontakt
Har du spørgsmål eller ønsker du mere information? Vi er klar til at hjælpe!